Lån af penge ved huskøb

Af admin

Hvis I overvejer at købe et hus, er det en god idé at kigge på jeres økonomi først. Det er ærgerligt at blive forelsket i et hus, hvis økonomien slet ikke er til det. En stort og lækkert hus med en pragtfuld beliggenhed er der ikke meget ved, hvis I kommer til at sidde så stramt i det økonomisk, så der slet ikke er plads til en smule sjov og ballade en gang imellem.

Udover at I bør have en sund økonomi med et tilpas rådighedsbeløb, når faste udgifter er betalt, så kræver et huskøb også, at I har en sum penge til udbetaling af huset. Derfor er det en nødvendighed at have en opsparing, når I vil købe et hus. En regel siger, at I skal have minimum 5 procent af boligens pris til udbetaling, før I kan låne yderligere til finansiering. Så jo større udbetaling I har, jo mere plads i økonomien giver det til at vælge jeres kommende bolig.

Men hvad kan vi låne til hus? . . . Tja, det afhænger meget af husstandens faste indtægt. Har I begge en stabil månedsløn, er det nemt at beregne et budget for boligkøb. Er indtægten derimod svingende på grund af fx selvstændigt firma, sæsonarbejde eller andre ting, bliver det straks sværere at låne penge i låneinstitutterne. De har nemlig ofte nogle faste rammer, som de kører efter, når de skal give grønt lys for huslån. Der er dog også andre former for lånemuligheder og boligfinansiering, hvor man også kigger på forbrug og andre parametre, så det hele kan hænge sammen økonomisk.

You may also like

Leave a Comment